Fotokromiske linser - hvorfor?
Fotokromiske linser, også kendt som transitionslinser, er specielle brilleglas der automatisk tilpasser farvetone efter lysforholdene. Når linsen udsættes for UV-stråler – som dem, der findes i sollys – aktiveres de fotokromiske molekyler og ændrer struktur, således at linsen bliver mørkere, næsten som en solbrille. Når du kommer indendørs eller det f.eks. bliver overskyet og UV-eksponeringen reduceres, vender linsen tilbage til at være mere klar i toningen.
Fotokromiske linsers egenskaber.:
1. Lysjustering
Den mest markante fordel ved fotokromiske linser er deres evne til at ændre farve. Når linserne udsættes for UV-lys, reagerer de kemiske forbindelser i glasset og bliver mørkere, hvilket beskytter øjnene mod solens skadelige stråler. Indendørs eller under svage lysforhold bliver linserne igen klare
2. Lettere håndtering
Du behøver ikke skifte mellem forskellige linsetyper eller briller, da de fotokromiske linser automatisk tilpasser sig de omgivende lysforhold. Det er en elegant 2-i-1-løsning, der fungerer både i solrigt og overskyet vejr.
3. UV-beskyttelse
Linserne blokerer 100 % af solens skadelige UV-stråler, hvilket hjælper med at beskytte dine øjne mod potentielle langsigtede skader.
4. Reduceret genskin
Når linserne mørkner, mindskes risikoen for genskin og blænding, hvilket giver en mere behagelig visuel oplevelse, specielt ved udendørs aktiviteter som cykling.
Med de klare fordele der er ved at bruge fotokromiske linser, hvorfor så ikke udelukkende bruge den type linser i alle briller? Der er naturligvis også visse ulemper - eller rettere komprimiser - ved fotokromiske linser sammenlignet med almindelige linser:
1. Forsinkelse ved farveskift
De fotokromiske linser kan være adskillige sekunder eller endda minutter om at skifte fra helt mørk til helt klar toning og omvendt. Det afhænger især af den omgivende temperatur, men også af linsens fabrikat og type. Typisk vil transitionen tage længere tid i køligt vejr.
2. Ikke 100% klar eller mørk
En ulempe ved fotokromiske linser er, at de aldrig bliver helt klare eller helt mørke i toningen, men bevæger sig på et spektrum mellem de to yderpoler. Linserne i Ventoux fotokromiske briller skifter f.eks. fra lys grålig til mørkegrå toning når UV-strålingen ændres.
3. Højere pris
Fotokromiske linser er typisk dyrere end Polycarbonate linser på grund af den mere avancerede teknologi og de lysjusterende egenskaber. I takt med den øgede udbredelse af fotokromiske linser, er priserne dog faldet ret markant de senere år, og har nærmet sig prisniveauet på almindelige linser. Det har gjort briller med fotokromiske linser mere tilgængelige for de fleste.
Konklusion
Fotokromiske linser er ideelle for dem, der ønsker en praktisk, sikker og behagelig løsning, uanset lysforholdene. F.eks. ved cykeltræning, hvor vejret veksler mellem skyet vejr, sol og tusmørke - fra skarpt til mere dæmpet lys. Du slipper for at skifte briller eller linser, og kan nøjes med en fleksibel brilleløsning.
Foruden den grundlæggende UV-beskyttelse og komfort, har moderne fotokromiske linser ofte også en hurtigere reaktionstid, så overgangen fra lysere til mørkere toning foregår på få sekunder, hvilket gør dem ideelle til dynamiske aktiviteter som f.eks. cykling.
Se udvalget af cykelbriller med fotokromiske linser på ventouxbike.dk her.
_____________________________