Køb for 399,00 DKK mere og få gratis levering

Hovedbeklædning

Varm og gerne vindtæt beklædning til hoved- og halsregion er svært at undvære i vinterperioden og på de kølige dage i mellemsæsonen. Specielt ører, næse og pande bliver lynhurtigt nedkølet, og skal/bør beskyttes godt for at bevare god komfort. Men også hovedbunden er udsat, da cykelhjelm kun beskytter en smule mod vind og kulde.  

Heldigvis findes der mange typer praktisk hovedbeklædning, der på forskellig vis beskytter mod kulde og vind: Hjelmhuer, pandebånd, halsrør og halsedisser er f.eks. at finde i vores sortiment. Da materialerne er fleksible, er der stort set altid tale om One Size størrelser, og pasform er næsten aldrig et problem.

 


{{amount}}

Hovedbeklædning til cykling

Hvorfor er det egentlig nødvendigt at dække hovedet til når man cykler om vinteren? Det skyldes først og fremmest, at hovedet faktisk er ret udsat for nedkøling, da cykelhjelmen sjældent yder meget beskyttelse mode kulde og vind. Og så har varmen det med hurtigt at blive afgivet fra hovedbunden. Du har sikkert allerede erfaret hvor ubehageligt det er, hvis først ørerne er blevet stivfrosne og følelsesløse? Det er typisk ørerne der først bliver nedkølet efterfulgt at næse, brystben, pande og kinder. 

Der findes en lang række beklædningsstykker, der har til formål at beskytte hovedet mod kulde og vind når du cykler om vinteren eller i mellem-sæsonen. Hjelmhuer (cykelhuer), pandebånd, halsrør, balaclavaer og halsedisser er de mest anvendte til cykling, og tjener hver deres specifikke formål.

Hjelmhuen er populær

En hjelmhue eller cykelhue er den mest alsidige investering. Den er designet til at passe under en cykelhjelm og beskytter både hovedbund, pande, ører og nakke. En god hjelmhue er typisk produceret i et relativt tyndt termoisolerende materiale med en blød opkradset inderside. Komforten sikres derudover ved brug af flade syninger, der ikke genererer. 

Hjelmhuer findes både med og uden vindbeskyttende materiale på ydersiden. Om valget falder på en en hjelmhue med eller uden windbreaker er lidt en smagssag. De fleste på vore breddegrader foretrækker nok modeller med vindbeskyttelse. Der er dog nogle ryttere der nemt får det for varmt omkring hovedbunden, da en vindkant typisk også betyder mindre åndbarhed og ventilation. Og så er der heldigvis også mange hjelmhuer uden.  

Ventoux thermal hjelmhue, er et godt eksempel på en god hjelmhue til vintercykling. Den findes i både en helt sort udgave samt en sort og neon Hi-vis model. Alle vores hjelmhuer er desuden forsynet med refleksprint på strategisk valgte steder.

Pandebånd er også praktisk til cykling

Et alternativ til en hjelmhue er et pandebånd beregnet til cykling. Et pandebånd har samme formål som en hjelmhue. Cykelpandebåndet er velegnet hvis man har tendens til at blive for varm omkring hovedet - og specielt hovedbunden - f.eks. fordi trænings-intensiteten er meget høj. Hos Ventoux finder du bl.a. pandebånd i sort og pandebånd til cykling i sort og neon. Begge med vindtæt frontparti.

Cykelkasket

Om sommeren er en cykelkasket praktisk under en cykelhjelm. I modsætning til om vinteren, hvor hjelmhuen skal varme cykelrytteren, skal cykelkasketten nedkøle hovedet under hjelmen om sommeren. En cykelkasket skal desuden medvirke til at forhindre sved i øjne og ansigt samt beskytte mod sol i øjnene og UV-stråler.

På ventouxbike.dk finder du blandt andet en klassisk cykelkasket i sort og hvid og en cykelkasket i hvid og sort

Halsvarmere og halsedisser

En multifunktionel halsvarmer (ofte også kaldet et halsrør eller en Neck Tube) er en særdeles nyttig beklædningsgenstand for cykelfolk. Specielt om vinteren, men bestemt også i mellem-sæsonen. 

Fordelen ved en halsvarmer er, at den er fleksibel og kan bruges på mange måder alt efter omstændighederne. En halsvarmer kan udover blot at sidde løst omkring halsen, også trækkes op om hagen, næsen, ørerne og eller hovedbunden afhængig af vejrliget. Desuden kan en halsvarmer fungere som en hjelmhue, hvis den trækkes helt op om hovedet under cykelhjelmen. 

Halsvarmere er typisk fremstillet i et blødt og strækbart polyster/spandex mix, men findes findes efterhånden også i mange andre materialer. F.eks. Merinould, som er særligt egnet til koldt vejr. Et nyere materiale til halsvarmere er bambus, der udmærker sig ved at være en tand mere blødt og lækkert mod huden. På ventouxbike.dk finder du halsvarmere i bambus i flere forskellige farver, bl.a. en klassisk sort halsvarmer i bambus og en trafiksikker halsvarmer i neon gul

Halsvarmere og halsedisser har lidt samme funktion, men med en vigtig forskel. Halsedissen består både at halsstykke og et stykke stof som dækker skuldre og brystparti. Det forhindrer (ubehagelig) nedkøling og dermed beskyttelse af vitale områder (hjerte- og lungeregionen). Vi synes, at halsedissen - omend lidt overset - er er ideel til vinter cykling. Specielt hvis bryststykket på halsvarmeren er fremstillet af vindtæt stof, som i endnu højere grad forebygger nedkøling af brystregionen.

Hvad er den bedste hjelmhue til cykling?

Den bedste hjelmhue til cykling er fremstillet af blødt, strækbart og svedabsorberende polyester. Det er vigtigt, at hjelmhuen sidder tæt til hovedet og ikke fylder for meget under hjelmen. Hjelmhuen skal være syet i baner og med flade stikninger. Desuden skal hjelmhuen være designet, så den går godt ned om ørerne og ned i nakken.

Hvad er den bedste cykelkasket?

Den bedste cykelkasket skal være fremstillet af tyndt, fleksibelt og svedabsorberende materiale. Det er vigtigt at cykelkasketten sidder tæt til hovedet og ikke fylder for meget under hjelmen. En cykelkasket skal forhindre sved i øjnene og skygge for solen. En cykelkasket skal være syet i baner med flade stikninger, så den ikke generer.