Køb for 399,00 DKK mere og få gratis levering

Cykeltrøjer

En tætsiddende cykeltrøje med praktiske baglommer er ikke til at komme uden om, hvis du cykeltræner eller deltager i konkurrencer. Vi er specialister i cykeltrøjer med de features, som seriøse udøvere ikke vil undvære!

En cykeltrøje har en række funktionelle egenskaber, som ikke ses på en almindelig trøje. F.eks. er designet normalt relativt kropsnært så vindmodstanden begrænses, og der er flere (bag-) lommer til opbevaring af forplejning mini-tools m.m. 

Når du skal vælge den rette cykeltrøje, skal den naturligvis have det rette look (så den f.eks. matcher din cykel !). Vi vil dog især anbefale, at du også går efter en trøje med god elasticitet, ergonomisk pasform og åndbarhed, så du får bedst mulige bevægelighed og fugttransport.

Se også kategorien "Pakketilbud" hvor der altid er attraktive sæt-tilbud ved samlet køb af matchende cykelbukser og cykeltrøjer.

Læs evt. flere råd forud for køb af din nye cykeltrøje nederst på siden.
 


{{amount}}

Cykeltrøjer til alle formål

Hos ventouxbike.dk er vi specialister i design og produktion af funktionelle, velsiddende og stilrigtige cykeltrøjer til både mænd og kvinder. Vores eksklusive udvalg kan matche de flestes krav og behov, uanset om du skal bruge en cykeltrøje til landevejscykling, MTB, Gravel eller pendling. 

 

Hvorfor er det en god idé med en cykeltrøje?

Der er flere forhold ved cykling, specielt på motions- og konkurrenceplan, som kan forklare hvorfor specialdesignede cykeltrøjer giver god mening:

Vindmodstanden er mærkbar når vi cykler. Derfor er der behov for tøj der sidder relativt tæt til kroppen, så det ikke flagrer og så hastigheden ikke reduceres unødigt meget.

Lommer til reparationsgrej og forplejning. I modsætning til f.eks. løbere har cykelfolk brug for at medbringe lappegrej, minipumpe o.l. på turen, og her er det praktisk med baglommer på cykeltrøjen til netop det formål

Fugttransport og åndbarhed. Når der trædes hårdt i pedalerne i pedalerne, er bekvemt at cykeltrøjens tekstil-sammensætning gør det muligt nemt at komme af med overskudsvarmen. Tilsvarende er det afgørende for komforten, at cykeltrøjen tørrer lynhurtigt, så overkroppen ikke bliver våd og nedkølet.

Mobilitet og bevægelsesfrihed. Ofte strækker cykeltræning og -konkurrence over mange timer, og er der noget på kroppen som strammer irriterende, hindrer fri bevægelighed eller lignende vil det opleves som generende og dræne dig for energi. Derfor konstrueres cykeltrøjer med materialer der er fleksible og ikke hæmmer mobiliteten. 
 

Hvilke features skal en cykeltrøje have?

Der er en stor industri beskæftiget med udvikling og design af cykeltrøjer, og listen med over de mange mere eller mindre nyttige features, der kan indarbejdes i et cykeltrøje-design er lang. Her er en oversigt over de vigtigste features eller funktioner, du skal gå efter, når du skal købe en ny cykeltrøje. Og her er det underordnet om du er på udkig efter en cykeltrøje til MTB, landevej eller Touring/Gravel:

Gennemgående lynlås. Der laves cykeltrøjer uden eller med kort lynlås, og det må primært tilskrives modemæssige formål. Det er f.eks. upraktisk at skulle hive cykeltrøjen over hovedet med fyldte baglommer, eller hvis du ikke kan lyne helt ned foran når nødtørften skal forrettes på turen. Sørg i øvrigt for at lynlåsen er af god kvalitet, f.eks. af typen YKK.

Baglommer. Gå efter 2-3 rummelige baglommer til alt dit tag-med-grej (slange, dækjern, multitool, energygels, telefon osv.). Tjek at lommerne placeret tilpas langt nede på cykeltrøjen, så de er nemme at komme til i farten. Er der også en lynlåslomme til værdisagerne er det absolut en fordel.  

4-vejs strækbar tekstil. Det har stor betydning for din komfort, at trøjen er fleksibel i alle retninger så den mærkes/fornemmes mindst muligt, og ikke forhindrer din bevægelsesfrihed. Tjek her at der er en vis procentdel elastan i tekstilsammensætningen.

Mange paneler = god ergonomisk pasform. En veldesignet cykeltrøje er typisk fabrikeret med 8-12 eller flere sammensyede stofpaneler – ofte af forskellige typer tekstil, da de giver mulighed for en bedre anatomisk pasform.

·Anti-slip materiale på trøjekant. En trøjekant med silicone eller andet anti-slip gør at trøjen bliver siddende hvor du skal, og ikke glider op når du sidder foroverbøjet over styret.

Tætsiddende ærmegab. Ærmer der flagrer i vinden vil hurtigt irritere de fleste. Laserskårne ærmekanter og silicone-kanter m.m. er nogle af metoderne til at sikre tilpas tætsiddende ærmer.
 

Læs også: Guide – Vælg den rigtige cykeltrøje
 

Cykeljersey eller cykeltrøje – er der forskel? 

De to betegnelser bruges lidt i flæng, men nej, en cykeljersey og en cykeltrøje er det samme. Det kommer mest af alt an på semantik og altså ikke funktion. Cykeljersey må mest alt have sneget sig ind pga. det engelske ”Cycling Jersey”.

Så du vælger selv hvad du vil kalde den - der er ingen grund til forvirring!

 

Cykeltrøje til kvinder og til mænd 

Da cykelmotion begyndte at blive populært i 90’erne og 00’erne var det især blandt mænd. Det har heldigvis ændret sig, og flere og flere kvinder cykler i dag for motionens skyld. Det har haft den betydning, at cykeltrøjer og andet cykeltøj i mange år har været designet til herrer, og kvinder har ofte måttet nøjes med f.eks. at cykle i herre cykeltrøjer. 

I dag er udvalget af cykeltrøjer og cykeltøj specielt designet til kvinder hastigt voksende. Og da der bare er forskel på mænds og kvinders anatomi, er det positivt. Cykeltrøjer til kvinder skal helst være designet i et andet snit, så der tages højde for bl.a. barm og hofte. Samtidig er der ofte også forskel på mænds og kvinder foretrukne stil med hensyn til farver og design. Hos Ventoux har vi fulgt med denne udvikling og har et stigende udvalg af cykeltrøjer m.m. til kvinder.
 

Find din cykeltrøje på Ventouxbike.dk 

På Ventouxbike.dk har vi et udvalg af cykeltrøjer som vil tilfredsstille de fleste. I god kvalitet og altid til rimelige priser. Vi har både de klassiske cykeltrøjer med korte ærmer og langærmede trøjer til mellemsæsonerne og kølige sommerdage. Selv om vi ikke løber ikke efter de seneste modeluner, men mere fokuserer på den gode kvalitet og de rigtige features, så finder du også mere specielle cykeltrøjer som vores Red & White dannebrogs cykeltrøje eller den farverige – og meget populære – Frog cykeltrøje.

Trods vores altid moderate prisniveau, går vi ikke af vejen for et godt tilbud på cykeltrøjer, og du kan næsten altid finde en god billig cykeltrøje på ventouxbike.dk. Hvis du/I er en gruppe, der gerne vil cykle i ens cykeltrøjer med tryk, er det også en mulighed hos os. Kontakt gerne vores kundeservice for at få et godt tilbud på cykeltrøjer med tryk.  
 

______________________________________